{"id":387,"date":"2020-06-06T23:37:45","date_gmt":"2020-06-06T21:37:45","guid":{"rendered":"https:\/\/www.jonse.dk\/?p=387"},"modified":"2023-07-16T14:09:37","modified_gmt":"2023-07-16T12:09:37","slug":"apollo-11","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/2020\/06\/06\/apollo-11\/","title":{"rendered":"Apollo 11 – \u00d8rnen er landet"},"content":{"rendered":"\n

Apollo 11-missionen var den f\u00f8rste bemandede m\u00e5nelanding. Det var den femte bemandede mission i Apollo-programmet. Neil Armstrong blev det f\u00f8rste menneske, der betr\u00e5dte M\u00e5nen, fulgt af Buzz Aldrin. Michael Collins forblev i kredsl\u00f8b om M\u00e5nen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Armstrong, Collins og Aldrin<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

H\u00f8jdepunkter<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den 16. juli 1969 kl. 13:32 letter Apollo 11-raketten fra Jorden, og det bliver set af millioner Verden over.<\/p>\n\n\n\n

Den 20. juli – om s\u00f8ndagen – blev m\u00e5nelandingsfart\u00f8jet, kaldet \u00d8rnen<\/em>, skilt fra kommandosektionen Columbia<\/em> i kredsl\u00f8b om M\u00e5nen. Collins forblev i Columbia<\/em> mens \u00d8rnen<\/em> med Armstrong og Aldrin om bord p\u00e5begyndte m\u00e5nelandingen.<\/p>\n\n\n\n

Efter en omhyggelig kontrol blev landingsmotoren p\u00e5 \u00d8rnen<\/em> t\u00e6ndt og nedstigningen begyndte. Under landingen bem\u00e6rkede astronauterne at det planlagte landingssted var mere klippefyldt end forventet. Armstrong overtog derfor kontrollen og styrede m\u00e5nelandingsfart\u00f8jet ned p\u00e5 et mere j\u00e6vnt terr\u00e6n, senere kendt som Stilhedens base<\/em>, beliggende i Stilhedens hav.<\/p>\n\n\n\n

Den 21. juli kl. 03:56:20 dansk tid, seks en halv time efter landingen, steg Armstrong ned p\u00e5 M\u00e5nens overflade og udtalte de ber\u00f8mte ord: “Det er kun et lille skridt for et menneske, men et k\u00e6mpespring for menneskeheden.”<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Astronaut “Buzz” Aldrin p\u00e5 m\u00e5nevandring n\u00e6r et af Eagles<\/em> ben<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Efter 21 timer og 36 minutter p\u00e5 M\u00e5nens overflade, blev startraketten p\u00e5 \u00d8rnen<\/em> t\u00e6ndt og de to astronauter vendte tilbage til Columbia<\/em> medbringende 22 kg m\u00e5nesten. Astronauterne vendte tilbage til Jorden den 24. juli og blev modtaget som helte efter 21 dages karant\u00e6ne. Karant\u00e6nen skyldtes faren for eventuelle m\u00e5nebakterier.<\/p>\n\n\n\n

Tal:
Masse:
Affyring: 2.923.387 kg
Rumfart\u00f8j: 46.678 kg
CSM-masse: 30.320 kg, heraf CM 5.960 kg og SM 24.360 kg
LM-masse: 16.448 kg , heraf landingsdel 11.463 kg og returdelen 4.985 kg<\/p>\n\n\n\n

Jordkredsl\u00f8b: halvandet kredsl\u00f8b f\u00f8r turen mod M\u00e5nen, knap \u00e9t p\u00e5 tilbagetur<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5nekredsl\u00f8b: 31<\/p>\n\n\n\n

Kommandomodulet Columbia<\/em> er udstillet p\u00e5 National Air and Space Museum, Washington D.C. Overdelen af m\u00e5nelandingsmodulet Eagle<\/em> blev forladt den 21. juli 1969 i m\u00e5nekredsl\u00f8b. Nedstyrtningsstedet p\u00e5 M\u00e5nen er ukendt.<\/p>\n\n\n\n

Den 21. marts 2013 fandt et bj\u00e6rgningshold, betalt af IT-milliard\u00e6ren Jeff Bezos (Amazon-stifter og inkarneret rumfartsentusiast), to F-1-raketmotorer, der for mere end 40 \u00e5r siden sendte Apollomissioner ud i rummet.\u00a0Saturn V-rakettens f\u00f8rstetrin havde fem F-1-motorer, og faldt i Atlanterhavet n\u00e5r det havde brugt sit br\u00e6ndstof. Det vides ikke med sikkerhed om de fundne raketmotorer er fra Apollo 11-missionen.<\/p>\n\n\n\n

Du kan opleve hele Apollo 11s rejse i realtime p\u00e5 dette link<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Apollo 11-missionen var den f\u00f8rste bemandede m\u00e5nelanding. Det var den femte bemandede mission i Apollo-programmet. Neil Armstrong blev det f\u00f8rste menneske, der betr\u00e5dte M\u00e5nen, fulgt af Buzz Aldrin. Michael Collins forblev i kredsl\u00f8b<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":388,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32,28,2],"tags":[7,29,11],"class_list":["post-387","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-apollo","category-rumfart","category-teknologi","tag-astronomi","tag-rumfart","tag-teknologi","two-columns"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/387","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=387"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/387\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":777,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/387\/revisions\/777"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/388"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=387"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=387"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=387"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}