{"id":393,"date":"2020-06-06T23:39:17","date_gmt":"2020-06-06T21:39:17","guid":{"rendered":"https:\/\/www.jonse.dk\/?p=393"},"modified":"2023-07-16T14:10:29","modified_gmt":"2023-07-16T12:10:29","slug":"apollo-13","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/2020\/06\/06\/apollo-13\/","title":{"rendered":"Apollo 13 &#8211; Eksplosionen"},"content":{"rendered":"\n<p>Apollo 13&nbsp;var den syvende bemandede mission i&nbsp;Apollo-programmet. Det skulle have v\u00e6ret den tredje m\u00e5nelanding, der skulle have fundet sted i&nbsp;<em>Fra Mauro<\/em>&nbsp;h\u00f8jlandet. Men i stedet blev missionen ber\u00f8mt for den eksplosion, der skete i servicemodulet og den efterf\u00f8lgende vanskelige, men succesfulde redningsmission tilbage til Jorden.<br>Mens rumskibet var p\u00e5 vej mod M\u00e5nen, eksploderede ilttank nummer 2 i servicemodulet, da bes\u00e6tningen t\u00e6ndte for et &#8216;piskeris&#8217;, der skulle r\u00f8re rundt i den flydende ilt. Eksplosionen beskadigede andre dele i servicemodulet, herunder ilttank nummer 1. Eksplosionen skyldtes at &#8216;piskeriset&#8217; var blevet konstrueret tidligt i designfasen. Efterf\u00f8lgende var den elektriske sp\u00e6nding i servicemodulet blevet for\u00f8get, men det var der ikke blevet taget h\u00f8jde for i piskeriset, og derfor smeltede det. Ilden fik trykket i tanken til at stige til mere end 7&nbsp;MPa&nbsp;og tanken eksploderede.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-gallery has-nested-images columns-default is-cropped wp-block-gallery-1 is-layout-flex wp-block-gallery-is-layout-flex\">\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"644\" data-id=\"462\" src=\"https:\/\/www.jonse.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Apollo_13_SM-1024x644.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-462\" srcset=\"https:\/\/www.jonse.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Apollo_13_SM-1024x644.jpg 1024w, https:\/\/www.jonse.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Apollo_13_SM-300x189.jpg 300w, https:\/\/www.jonse.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Apollo_13_SM-768x483.jpg 768w, https:\/\/www.jonse.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Apollo_13_SM-1536x967.jpg 1536w, https:\/\/www.jonse.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Apollo_13_SM-2048x1289.jpg 2048w, https:\/\/www.jonse.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Apollo_13_SM-1170x736.jpg 1170w, https:\/\/www.jonse.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Apollo_13_SM-350x220.jpg 350w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n<p>Tabet af begge ilttanke bet\u00f8d at der ikke l\u00e6ngere kunne produceres str\u00f8m og den planlagte m\u00e5nelanding m\u00e5tte aflyses. I stedet skulle rumskibet blot passere rundt om M\u00e5nen og vende tilbage til Jorden.<\/p>\n\n\n\n<p>Hele verden fulgte med sp\u00e6nding redningsmissionen p\u00e5 fjernsynet, mens bes\u00e6tningen med assistance fra jordkontrollen k\u00e6mpede med at f\u00e5 lirket rumskibet tilbage til Jorden. M\u00e5nelandingsfart\u00f8jet spillede en central rolle som redningsb\u00e5d. Efter eksplosionen var der kun str\u00f8m til 10 timer i kommandomodulets n\u00f8dbatterier, og den skulle bruges til landingen.<\/p>\n\n\n\n<p>Et af de st\u00f8rste problemer var at det var bygget til at to mand kunne opholde sig i det i to dage \u2013 nu skulle tre mand opholde sig i det i fire dage. Filtrene til&nbsp;kultveilte&nbsp;kunne ikke klare den ekstra belastning og reservefiltrene i kommandomodulet havde en anden form, og kunne ikke umiddelbart anvendes. Men det lykkedes at bygge en tilkobling af forskellige stumper om bord.<\/p>\n\n\n\n<p>For at fart\u00f8jet kunne vende tilbage til Jorden var en kurs\u00e6ndring n\u00f8dvendig. Normalt ville det nemt kunne klares med servicemodulets raketmotor, men man ville ikke risikere at bruge den, da man ikke vidste om den havde taget skade. I stedet for brugte man m\u00e5nelandingsfart\u00f8jets landingsmotor. Den blev ovenik\u00f8bet t\u00e6ndt endnu en gang for at foretage en mindre kurskorrektion, selvom den kun var bygget til at kunne t\u00e6ndes en gang.<\/p>\n\n\n\n<p>F\u00f8r landingen m\u00e5tte bes\u00e6tningen afkaste s\u00e5vel m\u00e5nelandingsfart\u00f8j som servicemodul. F\u00f8rst da fik de mulighed for at se den omfattende skade, som var for\u00e5rsaget af eksplosionen.<\/p>\n\n\n\n<p>If\u00f8lge legenden skete ulykken med ilttanken d. 13. april, kl. 13:13 (Houstontid): P\u00e5 den efterf\u00f8lgende pressekonference, begyndte Jim Lovell sin redeg\u00f8relse med ordene &#8220;I am not a superstitious person&#8230;&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p>Swigert erstattede i sidste \u00f8jeblik&nbsp;Ken Mattingly, der senere fl\u00f8j til M\u00e5nen om bord p\u00e5&nbsp;Apollo 16. Mattingly havde v\u00e6ret udsat for smitte med sygdommen&nbsp;m\u00e6slinger&nbsp;inden missionen, og&nbsp;NASA&nbsp;insisterede p\u00e5 at han derfor ikke kunne f\u00e5 lov til at flyve i rummet, da han ikke havde haft sygdommen, og NASA ville ikke risikere at han blev syg under missonen. I stedet kom han til at udfylde en s\u00e6rdeles vigtig rolle i simulatorerne under afklaringen af, hvorledes man kunne redde bes\u00e6tningen sikkert tilbage til Jorden. Mattingly fik ikke m\u00e6slinger.<\/p>\n\n\n\n<p>Fred Haise&nbsp;blev syg af en art influenza under den sidste del af missionen.<\/p>\n\n\n\n<p>Kommandomodulet er udstillet i\u00a0Kansas Cosmosphere and Space Center,\u00a0Hutchinson, Kansas. Det var tidligere i\u00a0Mus\u00e9e de l&#8217;Air,\u00a0Paris. M\u00e5nelandingsfart\u00f8jet br\u00e6ndte op i Jordens atmosf\u00e6re den\u00a017. april\u00a01970.<\/p>\n\n\n\n<p>Du kan opleve Apollo 13s rejse i realtime p\u00e5 dette <a href=\"https:\/\/apolloinrealtime.org\/13\/\">link<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Apollo 13&nbsp;var den syvende bemandede mission i&nbsp;Apollo-programmet. Det skulle have v\u00e6ret den tredje m\u00e5nelanding, der skulle have fundet sted i&nbsp;Fra Mauro&nbsp;h\u00f8jlandet. Men i stedet blev<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":394,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32,28,2],"tags":[7,29,11],"class_list":["post-393","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-apollo","category-rumfart","category-teknologi","tag-astronomi","tag-rumfart","tag-teknologi","two-columns"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/393","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=393"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/393\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":778,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/393\/revisions\/778"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/394"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=393"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=393"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=393"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}