{"id":476,"date":"2020-06-08T10:37:19","date_gmt":"2020-06-08T08:37:19","guid":{"rendered":"https:\/\/www.jonse.dk\/?p=476"},"modified":"2020-06-08T13:27:26","modified_gmt":"2020-06-08T11:27:26","slug":"voyager-1","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/2020\/06\/08\/voyager-1\/","title":{"rendered":"Voyager 1"},"content":{"rendered":"\n

Voyager 1\u00a0(opr.\u00a0Mariner 11), opsendt d.\u00a05. september\u00a01977\u00a0af\u00a0NASA, er en af to\u00a0rumsonder, som indgik i den s\u00e5kaldte\u00a0Grand Tour<\/em>. Hvert 176. \u00e5r er\u00a0planeternes\u00a0stillinger gunstige for at rumsonder ved hj\u00e6lp af\u00a0gravity assist\u00a0kan bes\u00f8ge de ydre planeter.\u00a0Voyager 1 bes\u00f8gte planeterne\u00a0Jupiter\u00a0og\u00a0Saturn, hvor den optog n\u00e6rbilleder og foretog en r\u00e6kke forskellige videnskabelige m\u00e5linger. Ved n\u00e6rpassagen af Saturn valgte\u00a0JPL\u00a0at passere m\u00e5nen\u00a0Titan, frem for en kurs mod\u00a0Uranus. Derefter fortsatte Voyager 1 videre ud imod det\u00a0interstellare rum, uden at passere flere af solsystemets planeter. Voyager 1 er det fjerneste menneskeskabte objekt, med en afstand p\u00e5 22,2 milliarder kilometer (149\u00a0astronomiske enheder) fra Jorden i december 2019.<\/p>\n\n\n\n

Fra august 2002 til februar 2003 registrerede Voyager 1’s instrumenter et omslag i str\u00e5lingsmilj\u00f8et, der tolkes derhen, at Voyager 1 fl\u00f8j ind i “heliokappen” (eng.\u00a0heliosheath<\/em>), som befinder sig mellem det interstellare rum og udkanten af\u00a0Solsystemets\u00a0heliosf\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

I december 2012 n\u00e5ede Voyager 1 et hidtil ukendt omr\u00e5de, og det er endnu uvist om dette omr\u00e5de er en del af det interstellare rum eller solsystemet.\u00a0Denne gr\u00e6nse afh\u00e6nger kraftigt af Solens dynamik, da\u00a0soludbrud\u00a0kan rykke den.

<\/sup>I januar m\u00e5ned\u00a01979\u00a0begyndte Voyager 1 at optage billeder af Jupiter, og den 5. marts samme \u00e5r passerede den planeten i en afstand af 349.000\u00a0kilometer\u00a0fra planetens\u00a0centrum\u00a0(206.000 km fra overfladen). Den gjorde undervejs en m\u00e6ngde nyopdagelser, bl.a. at der p\u00e5 Jupiters m\u00e5ne\u00a0Io\u00a0findes vulkaner, som udspyr svovl, samt gigantiske\u00a0lynudladninger\u00a0p\u00e5 natsiden. Voyager 1’s sidste billede af Jupiter blev optaget og sendt tilbage til\u00a0Jorden\u00a0som et radiosignal i april 1979.<\/p>\n\n\n\n

Voyager 1 passerede Jupiter s\u00e5 t\u00e6t, at den med hj\u00e6lp af Jupiters tyngekraft forlod planeten med st\u00f8rre\u00a0fart\u00a0end den ankom med. Rutef\u00f8ringen var desuden udf\u00f8rt pr\u00e6cist s\u00e5ledes at sonden blev sendt videre med kurs mod Saturn.<\/p>\n\n\n\n

Voyager 1 passerede Saturn\u00a012. november\u00a01980\u00a0i en afstand af 244.000 km fra planetens centrum (124.000 km fra de synlige skyers overside), og den afsl\u00f8rede undervejs bl.a. en m\u00e6ngde detaljer om den komplekse struktur i Saturns ringsystem, herunder\u00a0egerstrukturer.<\/p>\n\n\n\n

Forinden Voyager 1’s passage forbi Saturn havde man opdaget, at en af dens m\u00e5ner,\u00a0Titan, har en atmosf\u00e6re. Derfor valgte man at sende Voyager 1 forbi Titan i et fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 detaljerede n\u00e6rbilleder af denne m\u00e5ne. De billeder man fik, var imidlertid lidt af en skuffelse; de viser blot en klode hvis overfladedetaljer var n\u00e6sten totalt sl\u00f8ret af\u00a0methanatmosf\u00e6ren.<\/p>\n\n\n\n

Titan (og dermed Voyager 1’s rutef\u00f8ring) ligger for langt fra selve Saturn til at man kunne udnytte dens tyngdekraft p\u00e5 samme m\u00e5de som man gjorde ved Jupiter, s\u00e5 sonden har siden fortsat sin f\u00e6rd uden at komme t\u00e6t p\u00e5 andre planeter.<\/p>\n\n\n\n

Passagen af Titan sendte Voyager 1 ud af\u00a0ekliptika\u00a0(32\u00b0), og tolv \u00e5r efter opsendelsen havde den en f\u00f8rsteklasses udsigt over planeterne, seks milliarder kilometer fra Jorden. I februar-juni 1990 optog Voyager 1 et “familieportr\u00e6t” af planeterne, bortset fra\u00a0Merkur, der altid er for t\u00e6t p\u00e5 Solen, og\u00a0Mars, der fra Voyager 1’s synsvinkel ogs\u00e5 var for t\u00e6t p\u00e5 Solen.\u00a0Pluto, der dengang blev betegnet som en planet, var for svagt et objekt til Voyager 1’s kameraer. Voyager 1 tog tre billeder af hver planet, et med hvert farvefilter, og tog ogs\u00e5 billeder af baggrundshimlen. I alt blev der taget 39 billeder med vidvinkelobjektivet og 21 med teleobjektivet. Til sammenligning tog Voyager 1 tidligere godt 67.000 n\u00e6rbilleder af Jupiter og Saturn.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Pale Blue Dot<\/em>, taget af Voyager 1 i retning mod Jorden. Jorden kan netop anes som en svag bl\u00e5 prik cirka midtvejs oppe i det brune b\u00e5nd til h\u00f8jre i billedet. B\u00e5ndene er artefakter fra sollysets refleksion i kameraets linser.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Om 40.000 \u00e5r vil Voyager 1 passere 1,6\u00a0lys\u00e5r\u00a0fra stjernen AC+79 3888 i stjernebilledet\u00a0Giraffen som en inaktiv\u00a0artefakt\u00a0fra Jordens dav\u00e6rende indbyggere. I tilf\u00e6lde af at intelligensv\u00e6sener indfanger den, er den udstyret med den forgyldte kobbergrammofonplade\u00a0The Sounds of Earth<\/em>\u00a0og en\u00a0pickup\u00a0til at afspille den. Der er 90 minutter med musikstykker og hilsner p\u00e5 55 af Jordens sprog. Der er ogs\u00e5 indlagt 115 analoge billeder p\u00e5 den. En identisk plade er anbragt p\u00e5 tvillingen\u00a0Voyager 2.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

I en podcast sagde Ann Druyan, enke til\u00a0Carl Sagan, som stod bag pladerne, at de ville kunne holde og stadig v\u00e6re spilbare i op til en milliard \u00e5r.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Voyager 1\u00a0(opr.\u00a0Mariner 11), opsendt d.\u00a05. september\u00a01977\u00a0af\u00a0NASA, er en af to\u00a0rumsonder, som indgik i den s\u00e5kaldte\u00a0Grand Tour. Hvert 176. \u00e5r er\u00a0planeternes\u00a0stillinger gunstige for at rumsonder ved<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":477,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[28,36,2],"tags":[29,38,11],"class_list":["post-476","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-rumfart","category-sonder","category-teknologi","tag-rumfart","tag-rumsonder","tag-teknologi","two-columns"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/476","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=476"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/476\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":501,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/476\/revisions\/501"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/477"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=476"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=476"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=476"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}