{"id":482,"date":"2020-06-08T10:58:30","date_gmt":"2020-06-08T08:58:30","guid":{"rendered":"https:\/\/www.jonse.dk\/?p=482"},"modified":"2020-06-08T19:57:09","modified_gmt":"2020-06-08T17:57:09","slug":"cassini","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/2020\/06\/08\/cassini\/","title":{"rendered":"Cassini-Huygens"},"content":{"rendered":"\n<p>Cassini-Huygens\u00a0er en\u00a0ubemandet rummission\u00a0med det form\u00e5l at studere\u00a0Saturn\u00a0og dens\u00a0m\u00e5ner\u00a0og ringsystem. Missionen blev tilrettelagt og gennemf\u00f8rt som et samarbejde mellem amerikanske\u00a0NASA, den europ\u00e6iske rumfartsorganisation\u00a0ESA\u00a0og italienske\u00a0ASI.<\/p>\n\n\n\n<p>Rumsonden\u00a0best\u00e5r af to hoveddele:\u00a0Cassini kredsl\u00f8bsmodulet (moderskibet)\u00a0og\u00a0Huygens\u00a0landingsmodulet. Den blev opsendt den\u00a015. oktober\u00a01997 og gik i kredsl\u00f8b om Saturn for at samle information om planeten og dens ringe\u00a0den\u00a01. juli\u00a02004. Cassini-Huygens var det f\u00f8rste rumfart\u00f8j, der gik i\u00a0kredsl\u00f8b\u00a0om Saturn og det fjerde fart\u00f8j, der bes\u00f8gte planeten. P\u00e5 turen har Cassini bl.a. s\u00f8rget for unikke billeder af Titan, der er en af Saturns st\u00f8rste m\u00e5ner.<\/p>\n\n\n\n<p>Cassini-Huygens er opkaldt efter den\u00a0italienske\u00a0astronom\u00a0Giovanni Cassini\u00a0og den hollandske astronom\u00a0Christiaan Huygens.<\/p>\n\n\n\n<p>Missionen skulle oprindelig v\u00e6re afsluttet i 2008, men blev forl\u00e6nget. Missionen afsluttedes den\u00a015. september\u00a02017, hvor moderskibet Cassini sendtes ned gennem Saturns\u00a0atmosf\u00e6re\u00a0for at br\u00e6nde op.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Form\u00e5l:<\/strong><br>1. unders\u00f8gelse af den tre-dimensionale struktur og den dynamiske udvikling af ringene<br>2. unders\u00f8gelse af sammens\u00e6tningen af m\u00e5nernes overflader og den geologiske historie for hver m\u00e5ne<br>3. unders\u00f8gelse af natur og oprindelse af det m\u00f8rke materiale p\u00e5\u00a0Iapetus&#8217; fremadrettede halvkugle<br>4. m\u00e5ling af den tre-dimensionale struktur og den dynamiske opf\u00f8rsel af\u00a0magnetosf\u00e6ren<br>5. unders\u00f8gelse af den dynamiske udvikling af Saturns skyer i atmosf\u00e6ren<br>6. unders\u00f8gelse af tidsvariationen af\u00a0Titans\u00a0skyer og t\u00e5ger<br>7. unders\u00f8gelse af Titans overflade p\u00e5 et lokalt niveau<\/p>\n\n\n\n<p><strong>Begivenheder:<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\"><li>Den 15. oktober 1997 blev Cassini\u2013Huygens-sonden opsendt fra\u00a0Cape Canaveral\u00a0med en\u00a0Titan 4-raket<\/li><li>Den 26. april 1998 og 24. juni 1999 passeredes\u00a0Venus\u00a0ved\u00a0<em>gravity assist\u00a0flybys<\/em><\/li><li>Den 18 august 1999 03:28 UTC passeredes Jorden ved en\u00a0<em>gravity assist flyby<\/em><\/li><li>Den 23. januar 2000 passeredes cirka klokken 10:00 UTC asteroiden\u00a0(2685) Masursky<\/li><li>Den 30. december 2000 opn\u00e5edes den t\u00e6tteste afstand til Jupiter<\/li><li>Den 10. oktober 2003 blev test af\u00a0Einsteins\u00a0relativitetsteori\u00a0offentliggjort.<\/li><li>Den 12. juni 2004 ved indflyvning til Saturn blev m\u00e5nen\u00a0Phoebe\u00a0unders\u00f8gt, samme \u00e5r opdagedes tre nye m\u00e5ner<\/li><li>Den 1. maj 2005 blev en ny m\u00e5ne\u00a0Dafnis\u00a0opdaget.<\/li><li>Den 15. april 2008 blev det besluttet at forl\u00e6nge missionen, som vil betyde 60 ekstra kredsl\u00f8b om Saturn; 23 passager af\u00a0Titan\u00a0syv passager af\u00a0Enceladus\u00a0og en af\u00a0Dione,\u00a0Rhea\u00a0og\u00a0Helene<\/li><li>Den 15. september 2017 afsluttedes missionen, idet moderskibet Cassini blev dirigeret til at styrte ned gennem Saturns atmosf\u00e6re<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Cassini-Huygens\u00a0er en\u00a0ubemandet rummission\u00a0med det form\u00e5l at studere\u00a0Saturn\u00a0og dens\u00a0m\u00e5ner\u00a0og ringsystem. Missionen blev tilrettelagt og gennemf\u00f8rt som et samarbejde mellem amerikanske\u00a0NASA, den europ\u00e6iske rumfartsorganisation\u00a0ESA\u00a0og italienske\u00a0ASI. Rumsonden\u00a0best\u00e5r af<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":483,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[28,36,2],"tags":[29,38,11],"class_list":["post-482","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-rumfart","category-sonder","category-teknologi","tag-rumfart","tag-rumsonder","tag-teknologi","two-columns"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/482","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=482"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/482\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":515,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/482\/revisions\/515"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/483"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=482"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=482"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=482"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}