New Horizons\u00a0fra\u00a0NASA\u00a0er den f\u00f8rste af mange missioner under navnet\u00a0New Frontiers Missions. Den blev opsendt den\u00a019. januar\u00a02006 kl. 19:00\u00a0UTC. Sondens prim\u00e6re mission var at kortl\u00e6gge\u00a0Pluto\u00a0i\u00a02015\u00a0samt at tage h\u00f8jopl\u00f8sningsbilleder af dele af Plutos overflade for at f\u00e5 en bedre forst\u00e5else af Plutos opbygning. Plutos store m\u00e5ne,\u00a0Charon, blev ligeledes udsat for en detaljeret unders\u00f8gelse af overfladen og dens tynde\u00a0atmosf\u00e6re. Plutos sm\u00e5 m\u00e5ner\u00a0Nix\u00a0og\u00a0Hydra\u00a0(opdaget i 2005), samt\u00a0Kerberos\u00a0(2011) og\u00a0Styx\u00a0(2012), blev unders\u00f8gt i den udstr\u00e6kning at det ikke optog v\u00e6rdifulde ressourcer. Fire uger efter n\u00e6rmeste passage var afstanden for stor til yderligere observationer og 16 m\u00e5neder efter passagen var alle data uploadet.<\/p>\n\n\n\n
Fra 2016-2020 passerede New Horizons\u00a0Kuiperb\u00e6ltet, hvor den unders\u00f8gte diverse objekter. Der er ikke meget energi til at man\u00f8vrere sonden hen mod objekterne, s\u00e5 NASA udvalgte en, der l\u00e5 p\u00e5 ruten. Det var den kontaktbin\u00e6re isdv\u00e6rg\u00a0Arrokoth\u00a0(Ultima Thule) den 1. januar 2019. Efter Kuiperb\u00e6ltet vil sonden fors\u00e6tte ud af Solsystemet mod stjernebilledet\u00a0Skytten.<\/p>\n\n\n\n
New Horizons er den f\u00f8rste sonde, der unders\u00f8gte Pluto i st\u00f8rre detalje. Sonden satte ogs\u00e5 rekord i at v\u00e6re den hurtigste rumsonde, der er afsendt fra Jorden.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6rmeste afstand til Pluto var 12.499 km og til Charon 28.858 km. Radiosignaler brugte 4 timer og 25 minutter ned til Jorden og Pluto var 4,77 milliarder kilometer fra Solen ved m\u00f8det. New Horizons\u00a0Radioisotop-generatorer\u00a0gav 202 watt ved ankomsten. New Horizons sendte med 1\u00a0kbps\u00a0p\u00e5 grund af afstanden.<\/p>\n\n\n\n
Kort gennemgang<\/p>\n\n\n\n
Opsendelsesvinduet den 17. januar 2006 var fra 13:26 \u2013 15:20.<\/p>\n\n\n\n
New Horizons-sonden skulle oprindelig v\u00e6re opsendt den\u00a017. januar\u00a02006, men missionen blev afbrudt pga. for kraftige vindst\u00f8d omkring raketten. Forberedelsen begyndte kl. 21:34 med et battericheck. 13:14 \u2013 missionen blev for f\u00f8rste gang udsat pga. for kraftige vindst\u00f8d. Kort efter opsendte\u00a0NASA\u00a0et par vejrballoner som skulle unders\u00f8ge vindhastigheden h\u00f8jere oppe i atmosf\u00e6ren. Efter en afstemning besluttede NASA at uds\u00e6tte opsendelsen, fordi vindst\u00f8dene var p\u00e5 63 m\/s, hvilket var over gr\u00e6nsev\u00e6rdierne. 14:07 \u2013 NASA mistede forbindelsen med en sporingsstation i\u00a0Argentina\u00a0der var kritisk for opsendelsen. 15:20 \u2013 Missionslederne besluttede sig for at uds\u00e6tte missionen indtil den\u00a018. januar, den prim\u00e6re \u00e5rsag var vindforholdene.<\/p>\n\n\n\n
Videnskabelige instrumenter<\/strong><\/p>\n\n\n\n ALICE<\/strong>\u00a0– er et meget f\u00f8lsomt\u00a0ultraviolet\u00a0billedspektrometer, som er designet til at unders\u00f8ge sammens\u00e6tningen og strukturen af Plutos dynamiske atmosf\u00e6re. Et spektrometer er et instrument der deler lyset op i de individuelle b\u00f8lgel\u00e6ngder ligesom et\u00a0prisme. Et billedspektrometer deler b\u00e5de lyset op og skaber et billede af omr\u00e5det n\u00e6r hver b\u00f8lgel\u00e6ngde. RALPH\u00a0<\/strong>– er b\u00e5de et\u00a0synligt\u00a0og et\u00a0infrar\u00f8dt\u00a0kamera\/spektrometer. Det skal tage farve-, sammens\u00e6tnings- og temperaturkort over Plutos overflade. Rex<\/strong> – 50 minutter efter den n\u00e6rmeste passage skyggede Pluto for Jorden. Radiosignaler sendt gennem plutoatmosf\u00e6ren moduleredes og REX (Radio science EXperiment) brugtes til at m\u00e5le atmosf\u00e6risk tryk, sammens\u00e6tning og temperatur helt ned til Plutos overflade. Det m\u00e5lte ogs\u00e5 t\u00e6theden af ionosf\u00e6ren og ledte efter en atmosf\u00e6re p\u00e5 Charon. Charon skyggede for Jorden to timer efter den n\u00e6rmeste passage af m\u00e5nen.<\/p>\n\n\n\n LORRI <\/strong>(LOng Range Reconnaissance Imager) – er New Horizons’ falke\u00f8jne: et\u00a0digitalt kamera\u00a0med en bl\u00e6nder\u00e5bning p\u00e5 20,8 cm. Det tog h\u00f8jopl\u00f8sningsbilleder af Plutos overflade, der bruges til geografiske og geologiske tolkninger. Det samme vil v\u00e6re g\u00e6ldende for Plutos m\u00e5ner og Kuiperb\u00e6lteobjekter. SWAP <\/strong>(Solar Wind Around Pluto) – er et solvinds- og\u00a0plasmaspektrometer. Det skal unders\u00f8ge hvilken effekt solvinden har p\u00e5 Pluto og med hvilken hastighed Plutos atmosf\u00e6re forsvinder. SWAP opdagede halvanden time efter passagen en plasmahale af nitrogen-ioner.<\/p>\n\n\n\n PEPSSI <\/strong>(Pluto Energetic Particle Spectrometer Science Investigation) er et energipartikel\u00a0spektrometer. Det unders\u00f8gte sammens\u00e6tningen og t\u00e6theden af\u00a0plasma\u00a0(ioner) der undslipper Pluto.<\/p>\n\n\n\n SDC <\/strong>(Student Dust Counter) opfanger interplanetarisk st\u00f8v p\u00e5 New Horizons’ rejse gennem\u00a0Solsystemet. Apparatet er bygget og styres udelukkende af studerende fra Colorados Universitet. Udover at m\u00e5le m\u00e6ngden af indsamlet st\u00f8v, kan SDC ogs\u00e5 unders\u00f8ge sammens\u00e6tningen af st\u00f8vet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" New Horizons\u00a0fra\u00a0NASA\u00a0er den f\u00f8rste af mange missioner under navnet\u00a0New Frontiers Missions. Den blev opsendt den\u00a019. januar\u00a02006 kl. 19:00\u00a0UTC. Sondens prim\u00e6re mission var at kortl\u00e6gge\u00a0Pluto\u00a0i\u00a02015\u00a0samt at<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":489,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[28,36,2],"tags":[29,38,11],"class_list":["post-488","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-rumfart","category-sonder","category-teknologi","tag-rumfart","tag-rumsonder","tag-teknologi","two-columns"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/488","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=488"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/488\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":518,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/488\/revisions\/518"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/489"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=488"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=488"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=488"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
ALICE’s spektrometriske omr\u00e5de str\u00e6kker sig over b\u00e5de de ekstreme og fjerne ultraviolette b\u00f8lgel\u00e6ngder, dvs. fra 500 til 1.800\u00a0\u00e5ngstr\u00f8m. Instrumentet vil unders\u00f8ge atomerne og molekylerne der findes i Plutos atmosf\u00e6re og fastsl\u00e5 sammens\u00e6tningen af atmosf\u00e6ren. Dette vil give forskerne det f\u00f8rste samlede billede af strukturen af Plutos atmosf\u00e6re. ALICE vil bl.a. ogs\u00e5 s\u00f8ge efter en\u00a0ionosf\u00e6re\u00a0omkring\u00a0Pluto\u00a0og en\u00a0atmosf\u00e6re\u00a0omkring Plutos m\u00e5ne\u00a0Charon. Derudover vil den foretage detaljerede t\u00e6theds- og temperaturm\u00e5linger af atmosf\u00e6ren, helt ned til overfladen.
ALICE best\u00e5r af et kompakt\u00a0teleskop, en spektrograf og en f\u00f8lsom elektronisk opfanger med 1.024 spektrale kanaler. ALICE har to operationstilstande: ‘luftgl\u00f8d’ og ‘okkultation’. Luftgl\u00f8dstilstanden m\u00e5ler direkte de ultraviolette emissioner der kommer fra atmosf\u00e6rens grundstoffer, hvorimod ‘okkultation’ ser p\u00e5 det sollys der kommer gennem atmosf\u00e6ren og unders\u00f8ger hvilke b\u00f8lgel\u00e6ngder absorberes. Princippet er at hvert grundstof optager lys ved bestemte b\u00f8lgel\u00e6ngder og ved at unders\u00f8ge hvilke b\u00f8lgel\u00e6ngder der mangler fra sollyset, som best\u00e5r af alle b\u00f8lgel\u00e6ngder, kan man fastsl\u00e5 hvilke grundstoffer atmosf\u00e6ren best\u00e5r af. Dette er en meget effektiv m\u00e5de at m\u00e5le indholdet af de forskellige atmosf\u00e6riske gasser.
ALICE er ikke den f\u00f8rste af sin slags i rummet. En tidligere udgave af ALICE sidder p\u00e5\u00a0ESA’s\u00a0Rosetta\u00a0kometsonde, der unders\u00f8ger overfladen og atmosf\u00e6ren af kometen\u00a067P\/Tjurjumov-Gerasimenko.<\/p>\n\n\n\n
RALPH er New Horizons’ \u00f8jne og skal bruges til at skabe de kort, der skal vise forskerne hvordan Pluto, dets m\u00e5ner og andre Kuiperb\u00e6lteobjekter ser ud. RALPH har to separate kanaler. Den ene kanal best\u00e5r af tre sort\/hvide og fire farvekanaler inde i dets\u00a0Multispectral visible imaging camera<\/em>\u00a0(MVIC). Den anden kanal benyttes af et infrar\u00f8dt kompositionskortl\u00e6gnings\u00a0spektrometer\u00a0(engelsk: infrared compositional mapping spectrometer) ved navn Linear Etalon Imaging Spectral Array (LEISA). LEISA er et avanceret miniaturiseret kortb\u00f8lge til infrar\u00f8dt-spektrometer (1,25-250\u00a0\u03bc) lavet af forskere fra NASA’s\u00a0Goddard Space Flight Center<\/em>.
RALPH har otte detektorer indbygget \u2013 syv\u00a0CCD-sensorer\u00a0magen til dem der findes i et digital kamera og en enkelt\u00a0infrared array detector<\/em>\u00a0\u2013 alle disse detektorer forsynes af et enkelt teleskop med en opl\u00f8sning ti gange bedre end det menneskelige \u00f8je. Alle otte detektorer opererer p\u00e5 under halvdelen af de\u00a0watt\u00a0en natlampe bruger.
RALPH tog to gange dagligt billeder mens den n\u00e6rmede sig, fl\u00f8j forbi og s\u00e5 tilbage p\u00e5 Pluto. Det er her MVICen kommer ind i billedet. MVICen kortlagde landformationer i sort\/hvid og i farve med en opl\u00f8sning p\u00e5 omkring 250 meter pr. pixel. Den tog derudover ogs\u00e5 stereobilleder af overfladen for at kunne bestemme topografien, samt indsamlede data der kan hj\u00e6lpe forskere med at bestemme Plutos og dets m\u00e5ners baner mere pr\u00e6cist. MVICen s\u00f8gte ogs\u00e5 efter skyer i Plutos atmosf\u00e6re, samt ledte efter ringe og mindre objekter omkring Pluto og andre Kuiperb\u00e6lteobjekter. Til sidst tog den billeder af Plutos natside, der kun var oplyst af m\u00e5neskin fra Charon.
P\u00e5 samme tid vil LEISA kortl\u00e6gge m\u00e6ngden af\u00a0nitrogen,\u00a0metan,\u00a0kulilte, vandis, samt andre stoffer p\u00e5 Pluto. Den vil ogs\u00e5 lede efter organiske stoffer p\u00e5 dagsiden af Pluto og dets m\u00e5ner. LEISA vil ogs\u00e5 unders\u00f8ge temperaturen over hele Plutos overflade, samt overfladen af Plutos m\u00e5ner. Dette g\u00f8r den ved at unders\u00f8ge de spektrale egenskaber af frossen nitrogen, vand og kulilte. Til denne opgave er LEISA blevet udstyret med sensorer der kan m\u00e5le lysstyrker 1.000 gange svagere end lysstyrken ved en solopgang p\u00e5 Jorden eller 400 svagere end lysstyrken p\u00e5\u00a0Mars.<\/p>\n\n\n\n
90 dage fra m\u00f8det var LORRI’s billeder bedre end\u00a0Hubbles\u00a0og de bedste billeder kan skelne objekter p\u00e5 50 meter.
LORRI kan ikke bev\u00e6ges, s\u00e5 rumsonden skal roteres for at skifte motiv. LORRI er s\u00e5 lysf\u00f8lsomt at det ville br\u00e6nde af, hvis det tog billeder af Jorden. Pluto er i tusm\u00f8rke, da den er ca. 30 gange s\u00e5 langt v\u00e6k fra Solen.<\/p>\n\n\n\n