Den Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsl\u00f8b om jorden i en h\u00f8jde af ca. 386 km. Rumstationen vejer ca. 450 ton. Rumstationen bev\u00e6ger sig med en fart p\u00e5 27.700 kilometer i timen og fuldf\u00f8rer n\u00e6sten 16 kredsl\u00f8b rundt om jorden per d\u00f8gn.<\/p>\n\n\n\n
Den samlede pris inkl. 10 \u00e5rs drift l\u00f8ber op i 300 mia. DKK.<\/p>\n\n\n\n
I klart vejr kan man sommetider se den p\u00e5 nattehimlen med det blotte \u00f8je. Lige f\u00f8r solopgang og igen efter solnedgang vil den st\u00e5 klarest p\u00e5 himlen, grundet solens spredning i atmosf\u00e6ren. Her vil den lyse som en kraftig stjerne, som bev\u00e6ger sig j\u00e6vnt, men hurtigt over himlen.<\/p>\n\n\n\n
Stationens f\u00f8rste modul, kaldet Zarja, blev opsendt i 1998 af Rusland. Rumstationen er en fusion af Ruslands og USA’s planlagte Mir 2 og Freedom-rumstationer. Canada, Japan, og 11 medlemmer af det europ\u00e6iske rumsamarbejde ESA er juniorpartnere, mens Brasilien er l\u00f8st tilknyttet. Danmark deltager i projektet \u2013 som er verdens st\u00f8rste videnskabelige projekt nogensinde. ISS har trods Columbias havari v\u00e6ret permanent bemandet siden forrige \u00e5rhundrede. (Bem\u00e6rk at ISS kortvarigt har v\u00e6ret ubemandet under rumvandringer, f.eks. d. 30. marts i 24 minutter da Sojuz TMA-9 skulle skifte plads.)<\/p>\n\n\n\n
NASA’s rumf\u00e6rger er for\u00e6ldede og ikke i brug l\u00e6ngere. Ruslands Sojuz er derfor den eneste mulighed for at f\u00e5 kosmonauter til ISS. SpaceX er i gang med at teste Dragon kapslen, som igen vil f\u00e5 NASA til at v\u00e6re i stand til at sende astronauter i rummet og til ISS. Den vil blive sendt af sted p\u00e5 en genbrugelig Falcon 9 raket, som skal g\u00f8re det billigere og mere effektivt at sende astronauter af sted.<\/p>\n\n\n\n
Pr. 4. september 2015 har 220 personer bes\u00f8gt rumstationen, hvoraf 79 har v\u00e6ret der to gange, og 28 tre gange og seks har v\u00e6ret der fire gange (tallene inkluderer de ni, der er om bord i \u00f8jeblikket). Den faste bes\u00e6tning har svinget mellem to og seks, og det er den 45. bes\u00e6tning i \u00f8jeblikket. I alt 88 m\u00e6nd og 11 kvinder har v\u00e6ret om bord som ISS-bes\u00e6tningsmedlemmer. Samlet set har rumstationen v\u00e6ret bes\u00f8gt af 33 kvinder. Indtil nu har eneste dansker p\u00e5 rumstationen v\u00e6ret Andreas Mogensen, der var p\u00e5 stationen i 8 dage fra 4. september 2015.<\/p>\n\n\n\n
Da der skulle v\u00e6re mange astronauter p\u00e5 en rumf\u00e6rge, er der ogs\u00e5 flest amerikanere: 141, mens russerne har haft 43 om bord. Europa har haft 16, Japan og Canada har begge haft syv om bord, mens Brasilien er tilknyttet med \u00e9n. Som et led i Ruslands leje af raketbasen i Kasakhstan, har der ogs\u00e5 v\u00e6ret to kasakhere om bord. Der har ligeledes v\u00e6ret en turist fra et ikke-deltagerland, nemlig Sydafrika om bord. I \u00f8vrigt har ISS v\u00e6ret udflugtsm\u00e5l for syv turister med billetpriser p\u00e5 150 mio. danske kroner. Malaysias og Sydkoreas rumfartsagenturer har begge haft en forsker om bord. De nyeste rumf\u00e6rger; Discovery, Atlantis og Endeavour har fl\u00f8jet til rumstationen med forsyninger, moduler og mandskab 37 gange, de russiske tres\u00e6dede Sojuz-rumkapsler har regelm\u00e6ssigt bes\u00f8gt rumstationen hver sjette m\u00e5ned (omkring april og oktober) 44 gange og 59 russiske ubemandede Progress fragtfart\u00f8jer er kommet med omkring 2,5 tons forsyninger hver. Fem ATV’er fra ESA har hver leveret otte ton forsyninger mens JAXA har opsendt fem HTV’er. De private SpaceX og Orbital Sciences har opsendt henholdsvis seks Dragon- og tre Cygnus-kapsler. Endelig har to russiske Protonraketter opsendt Zarja- (\u0417\u0430\u0440\u044f = morgengry) og Zvezda- (\u0417\u0432\u0435\u0437\u0434\u0430 = stjerne) modulerne og to R-7-raketter (af nogle kaldet Sojuz-raket) har leveret to mindre Pirs- (\u041f\u0438\u0440\u0441 = kaj) og Poisk (\u041fo\u0438\u0441\u043a = s\u00f8g) -moduler.<\/p>\n\n\n\n
ISS er et forskningscenter i rummet med mange forskningsprojekter i det v\u00e6gtl\u00f8se milj\u00f8. Stationen har v\u00e6ret beboet med bes\u00e6tninger p\u00e5 3 personer siden 2000, den f\u00f8rste bes\u00e6tning hed ISS Ekspedition 1. I l\u00f8bet af 2009 skal bes\u00e6tningerne udvides fra tre til seks personer og rumstationen udvides fortsat for at f\u00e5 str\u00f8m, rensningsanl\u00e6g, plads og andre livsforn\u00f8denheder til st\u00f8rre bes\u00e6tninger.<\/p>\n\n\n\n
ISS er sammensat af moduler og er stadig under konstruktion. Den f\u00e6rdigbyggede rumstation vil best\u00e5 af fjorten trykregulerede moduler med et samlet rumfang p\u00e5 cirka 1.000 m\u00b3. H\u00f8jt oppe i Jordens atmosf\u00e6re, i termosf\u00e6ren, hvor ISS opholder sig er det n\u00f8dvendigt at trykregulere opholdsstederne for menneskene om bord p\u00e5 rumstationen. Modulerne kaldes derfor Trykregulerede moduler (engelsk): Pressurised modules. Disse moduler omfatter laboratorier, rum til sammenkobling, luftsluser, opholdsrum og knudepunkter (engelsk): Node<\/p>\n\n\n\n
St\u00f8rstedelen er allerede i kredsl\u00f8b men der er seks resterende moduler der endnu ikke er fragtet til rumstationen og tilkoblet. Hvert modul er transporteret til rumstationen med enten en rumf\u00e6rge, Protonraket eller en R-7 raket. Nedenfor er modulernes funktion og form\u00e5l beskrevet.<\/p>\n\n\n\n\n