{"id":650,"date":"2021-11-03T15:45:11","date_gmt":"2021-11-03T14:45:11","guid":{"rendered":"https:\/\/www.jonse.dk\/?p=650"},"modified":"2021-11-03T15:49:20","modified_gmt":"2021-11-03T14:49:20","slug":"gemini","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/2021\/11\/03\/gemini\/","title":{"rendered":"Gemini"},"content":{"rendered":"\n

Gemini-projektet var det andet bemandede rumprojekt der blev sat i gang af USA, efter at Mercury-programmet havde bragt den f\u00f8rste amerikaner ud i rummet. I \u00e5rene fra 1964 til 1966 gennemf\u00f8rtes ti bemandede rumflyvninger samt to ubemandede pr\u00f8veflyvninger med Gemini-fart\u00f8jer, med henblik p\u00e5 at tr\u00e6ne de teknikker, man n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte mestre, hvis det efterf\u00f8lgende Apollo-rumprogram skulle realiseres:<\/p>\n\n\n\n

Udstyr der kan klare sig i rummet i l\u00e6ngere tid (Gemini 7 opholdt sig i n\u00e6rved to uger i rummet).
Indblik i den indflydelse som l\u00e6ngere tids v\u00e6gtl\u00f8shed har p\u00e5 menneskekroppen.
Udstyr og metoder til at finde og sammenkoble rumfart\u00f8jer i kredsl\u00f8b.
Teknikker til at lande fart\u00f8jet p\u00e5 et p\u00e5 forh\u00e5nd udpeget sted p\u00e5 Jorden.
Afpr\u00f8vning af rumdragter i vakuum.
Navnet “Gemini” er det latinske ord for tvilling, og refererer til fart\u00f8jets to-mands bes\u00e6tning. Samme navn bruges om stjernebilledet Tvillingerne.<\/p>\n\n\n\n

Oprindeligt blev Gemini-projektet betragtet som en “naturlig forl\u00e6ngelse” af Mercury-programmet, og blev tidligt omtalt som Mercury Mark II, men det rumfart\u00f8j man udviklede til Gemini-projektet havde ikke ret meget til f\u00e6lles med Mercury-rumfart\u00f8jerne. Det senere Apollo-program var allerede i planl\u00e6gningsfasen da Gemini-projektet blev iv\u00e6rksat, s\u00e5 under konstruktionen af Gemini-rumfart\u00f8jet kunne man tr\u00e6kke p\u00e5 de erfaringer der allerede var gjort i forbindelse med Apollo. Som det f\u00f8rste amerikanske, bemandede rumfart\u00f8j medbragte Gemini en computer, som brugtes til at beregne og gennemf\u00f8re man\u00f8vrer med fart\u00f8jet.
Astronauterne havde katapults\u00e6der i tilf\u00e6lde af uheld. Der var ingen luftsluse, s\u00e5 trykket blev s\u00e6nket i kabinen inden rumvandring. Kommandopiloten havde en 5-lags, 10,5 kg tung trykdragt p\u00e5, mens 2.piloten, der skulle p\u00e5 rumvandring, havde en 7-lags, 15 kg tung rumdragt. De to ekstra lag var yderst et termisk lag, til at fordele temperaturen og n\u00e6styderst et mikrometeoridesikkert lag.<\/p>\n\n\n\n

En af de prim\u00e6re forskelle mellem Gemini- og Mercury-fart\u00f8jerne var, at mens Mercury havde alle forn\u00f8denheder inden i selve rumkapslen, s\u00e5 bestod Gemini af en 3,35 m lang kegleformet kapsel til astronauterne efterfulgt af en 0,9 m bremseraketsektion og en 1,35 m udstyrssektion med str\u00f8mforsyning, styreraketter, m\u00e5leudstyr, luft til kabineatmosf\u00e6ren osv.
Under de tidlige, korte flyvninger med Gemini-rumfart\u00f8jer blev str\u00f8mforsyningen alene varetaget af batterier om bord, men senere Gemini-flyvninger var de f\u00f8rste til at bruge br\u00e6ndselsceller under bemandet rumfart.<\/p>\n\n\n\n

Mens Mercury-kapslerne hang lodret i en faldsk\u00e6rm p\u00e5 det sidste stykke af deres f\u00e6rd tilbage til Jorden, s\u00e5 var den oprindelige plan at Gemini-fart\u00f8jet skulle v\u00e6re oph\u00e6ngt i vandret stilling i en styrbar faldsk\u00e6rm, s\u00e5 fart\u00f8jet kunne styres som en “hangglider” p\u00e5 det sidste stykke inden landingen. Af den grund er faldsk\u00e6rmen fastgjort til to punkter p\u00e5 Gemini; \u00e9t n\u00e6r spidsen af den omtrent kegleformede kapsel, og \u00e9t n\u00e6r den flade ende med varmeskjoldet.
Mens Mercury-rumfart\u00f8jerne “kun” kunne \u00e6ndre deres egen rumlige orientering, havde Gemini sin egen raketmotor som kunne bruges til at \u00e6ndre oml\u00f8bsbanen flere gange undervejs i en flyvning. Gemini-fart\u00f8jerne var desuden bygget til at kunne kobles sammen med et af de s\u00e5kaldte Agena-m\u00e5lfart\u00f8jer: Agena-fart\u00f8jet (GATV \u2013 Gemini Agena Target Vehicle) havde en kraftig raketmotor, som en Gemini efter sammenkobling kunne bruge som rakettrin. Gemini 9’s m\u00e5lfart\u00f8j var ATDA \u2013 Augmented Target Docking Adapter, uden raketmotor. ATDA blev d\u00f8bt den vrede alligator, pga. udseendet.<\/p>\n\n\n\n

Gemini-programmet involverede i alt tolv flyvninger, hvoraf de to f\u00f8rste var ubemandede pr\u00f8veflyvninger.<\/p>\n\n\n\n