Merkur er planeten t\u00e6ttest p\u00e5 Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en oml\u00f8bstid om Solen p\u00e5 87,969 dage. Merkurs kredsl\u00f8b har den st\u00f8rste excentricitet af alle Solsystemets planeter og den mindste akseh\u00e6ldning. Planeten roterer tre gange om sin akse, for hver gang den laver to oml\u00f8b om Solen. Merkurbanens perihelium pr\u00e6cesserer omkring Solen med en st\u00f8rrelse, der er st\u00f8rre end 43 buesekunder per \u00e5rhundrede; et f\u00e6nomen, der blev forklaret i det 20. \u00e5rhundrede af Albert Einsteins Generelle relativitetsteori. Merkur er klar set fra Jorden, varierende i tilsyneladende st\u00f8rrelsesklasse fra \u22122,0 til 5,5, men den er ikke let at se, da den st\u00f8rste vinkelafvigelse fra Solen kun er 28,3\u00b0. Da Merkur overstr\u00e5les af Solens lys, kan den normalt kun ses i morgen- og aftenskumringen, medmindre der er solform\u00f8rkelse.<\/p>\n\n\n\n
Forholdsvist lidt er kendt omkring Merkur; jordbaserede teleskoper afsl\u00f8rer kun en oplyst ‘halvm\u00e5ne’ med begr\u00e6nsede detaljer. Den f\u00f8rste af to rumfart\u00f8jer, der har bes\u00f8gt planeten var Mariner 10, der kun kortlagde omkring 45 % af planetens overflade fra 1974 til 1975. Den anden er MESSENGER, der kortlagde yderligere 30 % under sin f\u00f8rste forbiflyvning d. 14. januar 2008. MESSENGER foretog to andre forbiflyvninger i henholdsvis oktober 2008 og september 2009, hvorefter den i 2011 gik i kredsl\u00f8b og kortlagde hele planeten og foretog en lang r\u00e6kke observationer af planeten frem til 2015.<\/p>\n\n\n\n
Merkur ligner M\u00e5nen: der er kraterfyldte omr\u00e5der og plane sletter, den har ingen m\u00e5ner og ingen atmosf\u00e6re af betydning.<\/p>\n\n\n\n
I mods\u00e6tning til M\u00e5nen har den dog en stor jernkerne, der frembringer et magnetfelt med en styrke p\u00e5 ca. 1 % af Jordens magnetfelt. Det er en us\u00e6dvanlig t\u00e6t planet, da dens kerne er stor i forhold til hele planetens st\u00f8rrelse. Overfladetemperaturerne varierer fra 100 til 700 K (\u2212173 \u00b0C til 427 \u00b0C), idet punkterne n\u00e6rmest \u00e6kvator er de varmeste og bunden af kraterne n\u00e6r polerne er de koldeste.<\/p>\n\n\n\n
De \u00e6ldste optegnede observationer af Merkur dateres tilbage til det f\u00f8rste \u00e5rtusinde f.Kr. F\u00f8r det 4. \u00e5rhundrede f.Kr. troede de gr\u00e6ske astronomer at planeten var to adskilte objekter: \u00e9t der kun var synligt ved solopgang, som de kaldte Apollon, og \u00e9t der kun var synligt ved solnedgang, som de kaldte Hermes. Det danske navn for planeten kommer fra det gamle Rom, som opkaldte den efter den romerske gud Merkur, som de ligestillede med den gr\u00e6ske Hermes. Det astrologiske symbol for Merkur er en stiliseret version af Hermes’ stav.<\/p>\n\n\n\n
Intern opbygning
Merkur er den ene af fire stenplaneter i Solsystemet og er et klippefyldt legeme som Jorden. Det er den mindste planet i Solsystemet, med en \u00e6kvatorradius p\u00e5 2.439,7 km.<\/p>\n\n\n\n
Merkur er endda mindre \u2014 men mere massiv \u2014 end de st\u00f8rste m\u00e5ner i Solsystemet: Ganymedes og Titan. Merkur best\u00e5r af omkring 70 % metallisk og 30 % silikat-materiale. Merkurs massefylde er den n\u00e6stst\u00f8rste i Solsystemet med 5,427 g\/cm\u00b3, kun lidt mindre end Jordens gennemsnitsdensitet 5,515 g\/cm\u00b3.<\/p>\n\n\n\n
Merkurs densitet kan bruges til at udlede detaljer omkring dens indre struktur. Mens Jordens densitet for en stor dels vedkommende skyldes gravitationel sammentrykning, specielt i kernen, er Merkur p\u00e5 grund af dens mindre st\u00f8rrelse meget mindre sammenpresset. Derfor m\u00e5 dens kerne v\u00e6re relativt stor og v\u00e6re rig p\u00e5 jern for at Merkurs gennemsnitsdensitet kan blive s\u00e5 h\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n
Merkurs kerne har et h\u00f8jere jernindhold end nogen af de andre klippeplaneter i Solsystemet, og adskillige teorier er blevet foresl\u00e5et til at forklare dette. Den bredest accepterede teori er at Merkur oprindeligt havde et metal-silikat forhold der svarede til almindelige chondrit-meteoritter, der antages at v\u00e6re typiske for Solsystemets klippeholdige stof, og dens masse var omkring 2,25 gange dens nuv\u00e6rende masse. Imidlertid kan Merkur v\u00e6re blevet ramt af en planetesimal tidligt i Solsystemets historie. Sammenst\u00f8det ville have fjernet det meste af den oprindelige kappe og skorpe og have efterladt kernen som en relativt stor del af det tilbagev\u00e6rende. En tilsvarende proces er blevet foresl\u00e5et til at forklare dannelsen af Jordens m\u00e5ne (se Det gigantiske sammenst\u00f8d).<\/p>\n\n\n\n
Alternativt kan Merkur v\u00e6re blevet formet fra urt\u00e5gen f\u00f8r Solens energioutput var stabiliseret. Planeten ville oprindeligt have haft den dobbelte af den nuv\u00e6rende masse, men efterh\u00e5nden som protosolen trak sig sammen, kunne temperaturerne n\u00e6r Merkur have v\u00e6ret mellem 2.500 and 3.500 K (Celsius er omkring 273 grader mindre), og m\u00e5ske s\u00e5 h\u00f8je som 10.000 K. Meget af Merkurs overflade kunne v\u00e6re blevet fordampet ved s\u00e5danne temperaturer, idet der dannedes en atmosf\u00e6re af fordampet klippe, der kunne v\u00e6re blevet f\u00f8rt bort af solvinden.<\/p>\n\n\n\n
En tredje hypotese foresl\u00e5r at urt\u00e5gen for\u00e5rsagede friktionsmodstand p\u00e5 partiklerne, som Merkur var ved at dannes fra, hvilket s\u00e5 medf\u00f8rte at lettere partikler gik tabt fra det materiale der var ved at samles. Hver af disse hypoteser forudsiger en forskellig overfladesammens\u00e6tning, og de to rummissioner MESSENGER og BepiColombo har begge som delm\u00e5l at teste disse hypoteser.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Merkur er planeten t\u00e6ttest p\u00e5 Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en oml\u00f8bstid om Solen p\u00e5 87,969 dage. Merkurs kredsl\u00f8b har den st\u00f8rste<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":814,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,41,40],"tags":[],"class_list":["post-813","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-astronomi","category-planeter","category-solsystemet","two-columns"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/813","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=813"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/813\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":815,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/813\/revisions\/815"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/814"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=813"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=813"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=813"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}