Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den st\u00f8rste diameter, masse og t\u00e6thed af jordplaneterne. Jorden ben\u00e6vnes ogs\u00e5 Verden, Jordkloden, kloden og Tellus efter en romersk gudinde eller Terra efter dens latinske betegnelse.<\/p>\n\n\n\n
Jorden er hjemsted for millioner af arter, herunder mennesket. Planeten blev dannet for 4,54 milliarder \u00e5r siden, og livet fremkom p\u00e5 dens overflade inden for den f\u00f8rste milliard \u00e5r. Siden da har Jordens biosf\u00e6re i betydelig grad \u00e6ndret atmosf\u00e6ren og andre abiotiske betingelser p\u00e5 planeten, s\u00e5 aerobiske organismer har kunnet udbrede sig. Derved er et ozonlag blevet dannet, som sammen med Jordens magnetfelt blokerer for skadelig str\u00e5ling og tillader liv p\u00e5 landjorden. Jordens fysiske egenskaber, dens geologiske udvikling og dens kredsl\u00f8bsbane har s\u00e5ledes gjort liv muligt i denne lange periode, og betingelser herfor forventes at vedblive i endnu 500 millioner til 1 milliard \u00e5r, hvorefter biosf\u00e6ren g\u00e5r til grunde som f\u00f8lge af Solens \u00f8gede str\u00e5ling, og livet p\u00e5 Jorden oph\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n
Lithosf\u00e6ren (Jordens skorpe og den \u00f8vre kappe) er opdelt i adskillige stive segmenter, som kaldes tektoniske plader, der bev\u00e6ger sig over Jordens overflade i l\u00f8bet af mange millioner \u00e5r. Omkring 71 % af overfladen er d\u00e6kket af oceaner af saltvand, mens resten er kontinenter og \u00f8er. Flydende vand er n\u00f8dvendigt for at opretholde alle kendte former for liv, og det er ikke fundet p\u00e5 overfladen af nogen anden planet. Jordens indre er stadig aktiv og best\u00e5r af en tyk og forholdsvis fast kappe, en flydende ydre kerne, som skaber et magnetfelt, og en fast indre kerne af jern.<\/p>\n\n\n\n
Jorden vekselvirker med andre kloder i det ydre rum, herunder Solen og M\u00e5nen. I nutiden foretager Jorden et kredsl\u00f8b om Solen for hver omkring 366,26 gange, den roterer om sin egen akse. Denne tidsperiode er et siderisk \u00e5r, som svarer til 365,256 dage i soltid. Jordens rotationsakse h\u00e6lder 23,4\u00b0 i forhold til det plan, som er vinkelret p\u00e5 dens oml\u00f8bsplan, hvilket bevirker \u00e5rstidsvariationer p\u00e5 planetens overflade med en periode p\u00e5 et tropisk \u00e5r (365,24 dage i soltid). Jordens eneste naturlige m\u00e5ne, M\u00e5nen, som begyndte at kredse om den for omkring 4,53 milliarder \u00e5r siden, fremkalder tidevand i oceanerne, stabiliserer akseh\u00e6ldningen og neds\u00e6tter langsomt planetens rotation. Et bombardement af kometer i Jordens tidlige historie spillede en rolle for oceanernes dannelse. Senere for\u00e5rsagede nedslag af asteroider betydelige \u00e6ndringer af omgivelser og betingelser p\u00e5 Jordens overflade.<\/p>\n\n\n\n
Planetens mineraler udg\u00f8r sammen med produkter fra biosf\u00e6ren ressourcer, som tillader opretholdelse af en global population af mennesker. Befolkningerne har grupperet sig i omkring 200 uafh\u00e6ngige og selvst\u00e6ndige stater, som vekselvirker med hinanden gennem diplomati, rejser, handel og milit\u00e6re aktioner. De menneskelige kulturer har og har haft mange forskellige syn p\u00e5 planeten, herunder at den personificerer en guddom, at Jorden er flad, samt i moderne tid et perspektiv p\u00e5 kloden som et globalt sammenh\u00e6ngende milj\u00f8, der kr\u00e6ver indgriben og pasning. Mennesker forlod for f\u00f8rste gang planeten i 1961, da Jurij Gagarin n\u00e5ede det ydre rum.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den st\u00f8rste diameter, masse og t\u00e6thed af jordplaneterne. Jorden ben\u00e6vnes ogs\u00e5 Verden, Jordkloden,<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":820,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,41,40],"tags":[],"class_list":["post-819","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-astronomi","category-planeter","category-solsystemet","two-columns"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/819","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=819"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/819\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":821,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/819\/revisions\/821"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/820"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=819"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=819"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.jonse.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=819"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}