Den Internationale Rumstation

Den Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca. 386 km. Rumstationen vejer ca. 450 ton. Rumstationen bevæger sig med en fart på 27.700 kilometer i timen og fuldfører næsten 16 kredsløb rundt om jorden per døgn.

Den samlede pris inkl. 10 års drift løber op i 300 mia. DKK.

I klart vejr kan man sommetider se den på nattehimlen med det blotte øje. Lige før solopgang og igen efter solnedgang vil den stå klarest på himlen, grundet solens spredning i atmosfæren. Her vil den lyse som en kraftig stjerne, som bevæger sig jævnt, men hurtigt over himlen.

Stationens første modul, kaldet Zarja, blev opsendt i 1998 af Rusland. Rumstationen er en fusion af Ruslands og USA’s planlagte Mir 2 og Freedom-rumstationer. Canada, Japan, og 11 medlemmer af det europæiske rumsamarbejde ESA er juniorpartnere, mens Brasilien er løst tilknyttet. Danmark deltager i projektet – som er verdens største videnskabelige projekt nogensinde. ISS har trods Columbias havari været permanent bemandet siden forrige århundrede. (Bemærk at ISS kortvarigt har været ubemandet under rumvandringer, f.eks. d. 30. marts i 24 minutter da Sojuz TMA-9 skulle skifte plads.)

NASA’s rumfærger er forældede og ikke i brug længere. Ruslands Sojuz er derfor den eneste mulighed for at få kosmonauter til ISS. SpaceX er i gang med at teste Dragon kapslen, som igen vil få NASA til at være i stand til at sende astronauter i rummet og til ISS. Den vil blive sendt af sted på en genbrugelig Falcon 9 raket, som skal gøre det billigere og mere effektivt at sende astronauter af sted.

Pr. 4. september 2015 har 220 personer besøgt rumstationen, hvoraf 79 har været der to gange, og 28 tre gange og seks har været der fire gange (tallene inkluderer de ni, der er om bord i øjeblikket). Den faste besætning har svinget mellem to og seks, og det er den 45. besætning i øjeblikket. I alt 88 mænd og 11 kvinder har været om bord som ISS-besætningsmedlemmer. Samlet set har rumstationen været besøgt af 33 kvinder. Indtil nu har eneste dansker på rumstationen været Andreas Mogensen, der var på stationen i 8 dage fra 4. september 2015.

Da der skulle være mange astronauter på en rumfærge, er der også flest amerikanere: 141, mens russerne har haft 43 om bord. Europa har haft 16, Japan og Canada har begge haft syv om bord, mens Brasilien er tilknyttet med én. Som et led i Ruslands leje af raketbasen i Kasakhstan, har der også været to kasakhere om bord. Der har ligeledes været en turist fra et ikke-deltagerland, nemlig Sydafrika om bord. I øvrigt har ISS været udflugtsmål for syv turister med billetpriser på 150 mio. danske kroner. Malaysias og Sydkoreas rumfartsagenturer har begge haft en forsker om bord. De nyeste rumfærger; Discovery, Atlantis og Endeavour har fløjet til rumstationen med forsyninger, moduler og mandskab 37 gange, de russiske tresædede Sojuz-rumkapsler har regelmæssigt besøgt rumstationen hver sjette måned (omkring april og oktober) 44 gange og 59 russiske ubemandede Progress fragtfartøjer er kommet med omkring 2,5 tons forsyninger hver. Fem ATV’er fra ESA har hver leveret otte ton forsyninger mens JAXA har opsendt fem HTV’er. De private SpaceX og Orbital Sciences har opsendt henholdsvis seks Dragon- og tre Cygnus-kapsler. Endelig har to russiske Protonraketter opsendt Zarja- (Заря = morgengry) og Zvezda- (Звезда = stjerne) modulerne og to R-7-raketter (af nogle kaldet Sojuz-raket) har leveret to mindre Pirs- (Пирс = kaj) og Poisk (Пoиск = søg) -moduler.

ISS er et forskningscenter i rummet med mange forskningsprojekter i det vægtløse miljø. Stationen har været beboet med besætninger på 3 personer siden 2000, den første besætning hed ISS Ekspedition 1. I løbet af 2009 skal besætningerne udvides fra tre til seks personer og rumstationen udvides fortsat for at få strøm, rensningsanlæg, plads og andre livsfornødenheder til større besætninger.

ISS er sammensat af moduler og er stadig under konstruktion. Den færdigbyggede rumstation vil bestå af fjorten trykregulerede moduler med et samlet rumfang på cirka 1.000 m³. Højt oppe i Jordens atmosfære, i termosfæren, hvor ISS opholder sig er det nødvendigt at trykregulere opholdsstederne for menneskene om bord på rumstationen. Modulerne kaldes derfor Trykregulerede moduler (engelsk): Pressurised modules. Disse moduler omfatter laboratorier, rum til sammenkobling, luftsluser, opholdsrum og knudepunkter (engelsk): Node

Størstedelen er allerede i kredsløb men der er seks resterende moduler der endnu ikke er fragtet til rumstationen og tilkoblet. Hvert modul er transporteret til rumstationen med enten en rumfærge, Protonraket eller en R-7 raket. Nedenfor er modulernes funktion og formål beskrevet.

Herunder finder du et livesignal fra ISS: